
Du har uden tvivl hørt om øjenvippeserum før, men det er knap så sikkert, at du ved hvad det er og hvordan det bruges. Læs videre for at få besvaret dine spørgsmål.
HVAD ER ØJENVIPPESERUM?
Øjenvippeserum er et produkt som hjælper vipperne med at vokse sig lange og fyldige. Serummets vigtigste rolle er at ernære og hydrere vipperne og deres follikler. I de fleste tilfælde vil ens vipper være længere og mere fyldige efter mindst fem ugers systematisk brug. Alle øjenvippeserummer testes af dermatologer inden de udgives på markedet, for at sikre, at de er skånsomme.
Hvor effektivt et øjenvippeserum er afhænger af, hvilke ingredienser det indeholder. De fleste formularer indeholder et væld af naturlige ingredienser, såsom carnitin (genopbygning af hårets struktur), aloe vera (lindring af huden), samt E og B5 vitamin. Bortset fra disse naturlige ingredienser indeholder de fleste serummer også syntetiske ingredienser som tilbageholder bakterievækst og forlænger øjenvippeserummets holdbarhed.
BEHANDLINGER MED ØJENVIPPESERUM
Hele behandlingen bør vare tre-fire måneder og aldrig mindre end otte uger. Denne periode gør det muligt for vipperne at blive længere og få mere fylde. I nogle tilfælde vokser der flere (og mørkere) babyvipper end modne vipper. Brugere har lagt mærke til forskellen og bekræfter, at vipperne ser stærkere og sundere ud. På grund af de mange æteriske olier bliver vipperne derudover også mere elastiske og glansfulde. De fleste øjenvippeserummer skal bruges én gang om dagen, før sengetid, med hjælp af den tilhørende, lille børste. Produktet fordeles langs vippelinjerne. Husk at tage din makeup af før du bruger produktet. De aktive ingredienser kan nemlig bedst absorberes af vippernes follikler når huden er ren, da makeuprester agerer som en barriere.
KAN ALLE BRUGE ØJENVIPPESERUM?
Kvinder såvel som mænd kan bruge øjenvippeserum. Produktet anvendes til folk som har korte eller svage vipper, især som resultat af sygdom og extensions. Langt de fleste produktet forårsager ingen bivirkninger, men det frarådes alligevel, at gravide og ammende kvinder, samt folk som har fået kemoterapi eller radioterapi bruger produktet.